Selvstændig? – Ja! Spring ud som selvstændig i dag!
Overvejer du at blive selvstændig, eller måske freelancer? Det er intet problem. Vi har skrevet lidt forskellige artikler om emnet her på informationsbasen.com. I denne artikel vil jeg fortælle lidt om hvad det vil sige at være selvstændig og hvordan du kommer i gang som selvstændig. Du kan overveje at læse vores ABC i opstart af virksomhed her på informationsbasen, eller evt. bare køre ned til bunden af denne artikel og se en liste af relaterede artikler. Jeg håber du får gavn af artiklen.
Hvordan er det at være selvstændig?
En god kammerat fortalte mig en dag, da vi sad og snakkede om forskellige iværksætterprojekter, at mange folk misforstår det at være selvstændig med succes. “Det hedder business, ikke BUSY-ness” sagde han. Jeg mener han har ret. Det er nok af samme grund at bøger som “Four hour work week” er blevet enormt populære. Selvstændige behøver ikke arbejde konstant for at få tingene til at løbe rundt. For at være lidt konkret, har jeg forsøgt at skrive to lister; henholdsvis én for og én imod det at være selvstændig.
Positivt
- 100% flekstid
- Du bestemmer selv alt
- Du kan arbejde med det der interesserer dig absolut mest
- Du kan arbejde når du vil
Potentielt negative elementer (Som coaches siger det: Udfordringer)
- Svært ikke altid at arbejde
- Større chance for stress
- Svært at adskille fritid og arbejdstid
- Økonomisk usikkerhed indtil man har relativt faste indtægter, eller et rigtig godt budget
Selvstændige bestemmer absolut alt selv, hvilket er både roden til de positive sider – og alle udfordringerne. Som jeg ser det bør man som selvstændig være i stand til at have et meget objektivt og realistisk syn på sin forretning. Hvis ikke man kan tjene mere som selvstændig (pr. forbrugt time) end man kan i et fast arbejde, er det virkelig værd at overveje ikke at blive selvstændig. Der vil altid være tale om en investering det første lange stykke tid, men hvis man kommer til at arbejde fra 8-22 hver dag brænder man ud.
Selvstændig – sørg for at have styr på økonomien, og brug din tid fornuftigt!
Hvis du vil være selvstændig er det en god idé at bruge tiden meget fornuftigt. Det er muligvis det bedste råd man kan få. Der er så mange elementer af ens dagligdag der er spild af tid, og som ikke bringer penge i kassen. Når du er selvstændig er det vigtigt at dine aktiviteter har et formål der bringer vækst i din virksomhed og dermed et plus på bundlinjen. Af samme grund kan det oftest slet ikke løbe rundt at lave konsulentarbejde for venner og bekendte til småpenge, da du måske i princippet ikke har nogen direkte udgifter, men istedet mister indtægter ved at skulle bruge tid på at servicere dine venner og bekendte til meget lave beløb. Økonomer taler i den sammenhæng om dine alternativomkostninger (som hurtigt kan blive enormt store som selvstændig, hvis ikke du bruger din tid ordentligt). En god øvelse er, hver gang du gar i gang med et projekt for din virksomhed, at overveje om det vil bringe penge i kassen. Behøver jeg lave klistermærker og brochurer som det første, eller skal jeg hellere ringe ud og få nogle kunder? Behøver jeg at bruge 3-4 dage på at designe et logo eller er det ok med et logo i Times New Roman de første 3-4 dage hvor jeg i stedet booker møder med kunder?
Tjen penge som selvstændig ved opstart af virksomhed
Hvis du starter din egen virksomhed kan du få likviditet (penge) i forskellige former. Enten som tilskud, investeringer eller eksempelvis lån. På jobnet. dk har de skrevet lidt om tilskud til selvstændige. Erhvervsbladet skrev sidste år (2008) en artikel om, hvilke brancher der er størst sandsynlighed for at tjene penge i. Tjek den ud.
Når du har læst denne artikel er du sat ind i nogle af de grundlæggende tanker og råd jeg vil give dig omkring at gå selvstændig. Læs de relaterede artikler for at få en god del links, samt for at lære mere omkring det at være selvstændig. Skriv endelig en kommentar eller en mail (Se om os for mailadresse.), hvis du har spørgsmål.
Relaterede artikler og guides:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.