Skistøvler skal passe – Sådan gør du med skistøvler!
Det er vigtigt at have en skistøvle der passer til din fod når du tager på skiferie. Skal du f.eks. til Norge/Sverige kan du nemt fryse dine fødder helt enormt hvis dine støvler sidder for stramt og blokerer for blodomløbet. Danske sportsbutikker rådgiver ofte fejlagtigt om skistøvler. Læs med her hvis du vil have gode råd om skistøvler.
Skistøvler til skiferien
Det er vigtigt at dine skistøvler passer til dig, og for at afgøre dette er der flere faktorer du skal tage stilling til. Kører du på ski for at hygge dig, stille og roligt og med mange pauser? Kører du styrtløb med fuld fart? Kører du offpiste/freeride?
Hvis du kun kører ski for sjov, en gang hver andet år, eller måske hvert år, men uden rigtig at gå så meget op i om du kører 110 km/t eller 200 km/t så køb for guds skyld en støvle der er behagelig. Hvis du cruiser langsomt ned ad pisten vil du ikke mærke forskel alligevel. Køb billige skistøvler som sidder behageligt på din fod, eventuelt med mulighed for at bevæge foden en del når du skal gå fra pisten til forskellige kaffe- og pølse-stop. Er du i den helt anden grøft, og kører en del freeride/offpiste eller styrtløb er det uden tvivl en god idé at dine støvler sidder fast på din fod. Blodomløbet skal ikke stoppes, men du skal have så meget kontrol som muligt. Dine ski skal helst ikke vibrere for meget ved høje hastigheder.
Billige skistøvler
Min egen erfaring (Og jeg har stået på ski de sidste 15 år) er, at for den almindelige dansker der kører hyggeløb på pisten, og selv med god fart engang imellem, kan det sagtens give mening at købe billige skistøvler som er komfortable, frem for stramme dyre støvler. Køb dem du har det rarest med. Et andet godt råd – hvis du køber til kæresten, datteren/sønnen eller en anden førstegangs-skiløber du tager med på ferie sørg for at få nogle komfortable støvler. Det sparer dig for en masse besvær
God fornøjelse!
Relaterede artikler og guides:
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.